Køs Klub

køs venner

 

Unikke medlemskort malet af årets kunstner

Som en ven af huset får du også dit helt eget kunstneriske medlemskort 2009 skabt af Torben Ribe. Hvert år afholder museet og KØS Venner nytårskur, hvor årets kunstner maler to værker foran publikum. De to billeder udgør en plade, der kan brydes op til 500 unikke medlemskort. Bemalingen af medlemskort er blevet en tilbage-vendende begivenhed og kortene er blevet til samleobjekt for vores trofaste venner. Gennem årenes løb har forskellige kunstnere udsmykket kortene blandt andre Arne Haugen Sørensen, Bjørn Nørgaard, Lene Adler Petersen, Jan Sivertsen, Malene Landgren, Dorte Dahlin, Claus Carstensen, Viera Collaro og Erik A. Frandsen.

 

Nytårskuren

I år afholdes nytårskuren lørdag d. 31. januar kl. 15.00–17.30. Årets kunstner er Torben Ribe (f.1978), og festtalen bliver i år holdt af Bente Scavenius. Er du medlem, modtager du automatisk invitation til nytårskuren og får lov til at vælge dit eget unikke medlemskort – så snart de er tørre.

 

Kontakt

For yderligere information og rekvirering af medlemskab kontakt PR- og arrangementskoordinator Pernille Sander: mail: pernille.sander(-)at(-)koege.dk, tlf. 56 67 60 30

KØS er hele Danmarks specialmuseum for kunst i det offentlige rum. Museet har eksisteret siden 1977 og ligger på gågaden Nørregade i hjertet af det charmerende Køge med tilhørende museumsbutik og cafe.