KØS bygger ny udstilling
KØS er ved at opsætte ny udstilling ”Forvandlinger i gips”. I den mellemliggende periode kan publikum forsat opleve Bjørn Nørgaards kartoner til Dronningens gobeliner på museets tredjesal. Der er derfor halv pris på entré frem til 19. april.
Vi glæder os til at byde publikum indenfor i udstillingen “Forvandlinger i gips”, der åbner torsdag 19. april kl. 17.
Med udstillingen bringer KØS det på én gang elskede og ringeagtede materiale frem i lyset og viser gipsens mangfoldighed – som materiale for monumentale værker, kunstneriske processer og eksperimenter.
Alle er velkomne til at deltage i åbningen torsdag 19. april kl. 17, hvor der vil være tale ved museets direktør Ulrikke Neergaard, lidt godt at spise og drikke, samt omvisning ved udstillingens kurator, samlings- og forskningschef Lene Bøgh Rønberg.
Læs mere om udstillingen her.