Fullscreen_img_4312
KØS

Hele Danmarks
museum for kunst
i det offentlige rum

Tilmeld dig nyhedsbrevet


/

KØS
Nørregade 29
4600 Køge
56 67 60 20
info@koes.dk

Tirsdag–Søndag 11-17
Mandag lukket
40 min fra
København H

ÅBNINGSFEST: I ARKITEKTENS HUSELINA BROTHERUS OM ALVAR AALTO

Kom med til åbningsfest på udstillingen I ARKITEKTENS HUSELINA BROTHERUS OM ALVAR AALTO af den finske billedkunstner Elina Brotherus og oplev Danmarkspremieren på hendes tre nye værkserier, der inviterer helt ind i hjertet af Alvar Aaltos ikoniske design og arkitektur.

Aftenen byder på en samtale med Elina Brotherus og Karsten Ifversen, arkitekturredaktør og kunstanmelder på Politiken, magiske toner fra sanger, cellist og komponist Cæcilie Triers soloprojekt CTM, bæredygtige CLIMAVORE snacks og kølige bobler – og så er der mulighed for, at du på egen hånd kan gå på opdagelse i udstillingens mesterligt komponerede fotografier.

Arrangementet er gratis og åbent for alle. Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig.
Læs også om arrangementet her

AFTENENS PROGRAM

17.00 – 17.10 – Velkomst ved KØS’ direktør Ulrikke Neergaard.

17.10 – 17.15 – Kort introduktion ved Mari Murtoniemi, Chefkurator Alvar Aalto Foundation.

17.15 – 17.45 – Samtale mellem billedkunstner Elina Brotherus og Karsten Ifversen, arkitekturredaktør og kunstanmelder på Politiken.

18.00 – 18.20 – Intimkoncert med CTM.

18.20 – 20.00 – CLIMAVORE snacks, kolde bobler og adgang til udstillingen I ARKITEKTENS HUSELINA BROTHERUS OM ALVAR AALTO.

OM ELINA BROTHERUS
Elina Brotherus er en af Finlands mest internationalt anerkendte kunstnere. I udstillingen I ARKITEKTENS HUS giver hun liv til Alvar Aaltos ikoniske arkitektur og møbeldesign med sine fiktive kvindekarakterer, når hun – med sig selv som gennemgående model – indtager centrale Aalto-bygninger: Aaltos hjem i Helsinki, hans sommerhus også kendt som ’Experimental House’, det modernistiske mesterværk Paimio Sanatoriet og den eneste bygning, Aalto har designet i Frankrig. Elina Brotherus’ værker minder os om, hvor stor en rolle de rum vi lever vores liv i spiller for vores velbefindende og for vores skandinaviske selvforståelse. Men også om, at selv den mest ikoniske arkitektur først for alvor vækkes til live, når den indtages med vores individuelle kroppe og blikke.

OM CTM
Cæcilie Trier, kendt som CTM, er en københavnsk sanger, cellist og komponist. CTMs musik er som et prisme, der afspejler bevægelser, feberdrømme og minder. Med en blød og vild intimitet flettes fælles musikalske kollektive sprog ubesværet ind i hinanden, mens sprækkerne og de digitale fejl ændrer og flytter perspektivet. Relationen mellem det komponerede, poppens sensibilitet og improvisationer skaber en poetisk og åben atmosfære. Ud over sit soloprojekt CTM er Cæcilie Trier kendt for sine mangfoldige samarbejder med et stort felt af musikere i forskellige konstellationer, blandt andre Ydegirl, Choir of Young Believers og som duo med pianist og producer August Rosenbaum.

OM KARSTEN IFVERSEN
Karsten Ifversen er Politikens arkitekturredaktør og anmelder af kunst og filosofi. Han er foredragsholder og forfatter af flere bøger om arkitektur og byudvikling, bl.a. ’Kapitalen’ og ’Vibrationer’ på Strandberg Publishing og ’Generøs By’ på Gyldendal.